Ny til træf?

Hvad er Superheros?

Superheros er en frivillig forening i Nordfyns kommune, som hver måned afholder computertræf/LAN party for børn og unge. Vi har været aktive i 25 år som forening.

Vi er et mindre computertræf, der holder til på Kystskolen afd. Krogsbølle, hvor vi har gode faciliteter til at kunne afholde nogle sjove events. Skolen ligger i en mindre by, hvor der er stille omgivelser og mulighed for at komme ud og få frisk luft. Tanken bag Superheros er, at man kan komme og få en masse nye venskaber, som man kan spille, hygge og grine sammen med. Man kan også tage herop som en samlet vennegruppe og få en fed weekend ud af det sammen og måske vinde en konkurrence som et hold. 

LAN eventet

Et normalt træf starter fredag aften klokken 19:00, hvor man sætter sine ting op på sin plads og så skal der games indtil søndag klokken 12. Der vil typisk være 3 konkurrencer i løbet af et træf, en konkurrence fredag aften, lørdag eftermiddag og lørdag aften. Alle deltagere må deltage i alle konkurrencerne, som vil have en fed præmie på højkant til vinderen. Det kan være alt fra gavekort, til gratis aftensmad + snacks eller fedt gaming merch. Man skal medbringe sit eget udstyr for at være med til eventet, dog må man godt komme på besøg under træffet. Hvis du er i tvivl om hvad du skal have med, kan du drage inspiration fra vores huskeliste længere nede på siden her.

Bestyrelsens rolle under træffet er at sørge for, at eventet kører og alle har det godt. Vi er altid minimum 2 personer tilgængelige hele døgnet rundt, til at holde øje med deltagerne og deres ting. Skal man have fat i et bestyrelsesmedlem kan man altid finde os i de orange bestyrelses trøjer.

Aldersgruppe

Alle børn og unge i alle aldre er velkomne, dog skal de kunne tage vare på sig selv. Vores aldersspænd er bredt fra 10 år op til 30+. Vi sørger ikke for at faste sengetider bliver overholdt og vi sørger hellere ikke for at alle har fået nok at drikke og spise.

Mad og drikkelse

Vi har både morgenmads- og aftensmadsbestilling, hvor den deltagende kan bestille maden igennem os, hvor vi sørger for, at det bliver bestilt og leveret til træffet. Vi har også en kantine med mulighed for at købe drikkelse, mad og snacks, så det er deltagerens eget ansvar at få noget at spise og drikke.

Sovefaciliteter

Vores sovemuligheder er i skolens mindre aulaer, hvor vi har sikret os, at alle har muligheden for at ligge. Man skal medbringe egen enkeltmands madras, lagen, hovedpude og dyne/sovepose.

Stadig i tvivl?

Sidder du med et spørgsmål du ikke fik besvaret? Så kan du gå ind på vores spørgsmål og svar side – FAQ – Superheros

Yderligere regler kan findes under Info.

Huskeliste

Er det første gang du skal til træf, kan du her se forslag til ting du bør have med:

  • Egen PC (Bærbar/stationær)
  • Displayport / DVI / HDMI kabel til skærm
  • Strømkabler til PC & skærm
  • Netværkskabel 5-7 meter (Kabler kan købes til rimelige priser til selve træffet)
  • Tastatur og mus (Husk batterier hvis det er trådløst)
  • Musemåtte/pad
  • Penge til mad / slik / sodavand
  • Headset
  • Stikdåse med 3/5 stikudtag (1-3 meter lang). Fordi hver deltager kun får et 230V stik stillet til rådighed
  • Kontorstol/behagelig stol (da der kun er standard (knap så behagelige) træstole til rådighed)
  • Sovepose / dyne
  • Hovedpude
  • Madras (Af hensyn til begrænset plads i soverum må det kun være enkeltmadrasser)
  • Mobiltelefon oplader