Ofte stillede spørgsmål

På denne side kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål vi bliver stillet:
Hvad er Superheros?
Superheros er en frivillig forening i Nordfyns kommune, som hver måned afholder computertræf/LAN party for børn og unge.

Tanken bag Superheros er, at man kan komme og få en masse nye venskaber, som man kan spille, hygge og grine sammen med.
Du kan læse mere om os her.

Hvad koster det?
Weekendgæst
Det koster 75,- (weekendgebyr) for hele deltage til træffet i en weekend.

Medlemskab
Det koster 250,- pr. år. for et medlemskab, kontingent perioden løber fra marts til marts. Man kan meldes ind i hele perioden. Ved oprettelse/indmeldelse opkræves et gebyr på 25 kr. dvs. 275 kr. samlet ved oprettelse.

Hvad skal jeg have med?

Man skal medbringe sit eget udstyr for at være med til eventet. Dette indebærer egen gaming computer/konsol, sovegrej og lign.

Hvis det er din første gang til træf, og du er i tvivl om hvad du skal have med – kan du drage inspiration fra vores huskeliste, nederst på siden her.

Hvordan og hvornår betaler man?
Man betaler i døren før man kommer ind i spillesalen, typisk i tidsrummet 19:00-20:00 fredag aften. Prisen er 75 kr. for weekendgæst, og 250(+ 25) kr. for medlemskab.

Man kan betale kontant eller med MobilePay.
Prisen indebærer kun indgang til træffet, alle øvrige udgifter betales i kantinen.

Hvordan fungerer overnatning?
Superheros tilbyder sovemuligheder i et passende lokale. Hvis der er nogen som ønsker at sove, skal dette accepteres. Lydniveauet i soverum, skal derfor minimeres og lyset skal holdes slukket.
Man skal medbringe sit eget sovegrej. F.eks. egen madras, lagen, hovedpude og dyne/sovepose.

Det er tilladt at sove i spillesalen (så længe man ikke spærre for brandveje såsom gangstier mellem bordene), her tages dog ikke de samme hensyn til støj og lys som i soverummet.

Hvordan foregår mad?

Vi har både morgenmads- og aftensmadsbestilling (Typisk hos et pizzaria), hvor den deltagende kan bestille maden igennem os, hvor vi sørger for, at det bliver bestilt og leveret til træffet.

Vi har også en kantine med mulighed for at købe snacks, mad og drikke, så det er deltagerens eget ansvar at få noget at spise og drikke.

Man kan betale kontant eller med MobilePay i kantinen.
Du kan se vores kantine udvalg og priser her.

Hvad er adressen for træffet?

Træffet afholdes på Kystskolen afd. Krogsbølle, hvor vi har gode faciliteter til at kunne afholde nogle sjove events. Skolen ligger i en mindre by, hvor der er stille omgivelser og mulighed for at komme ud og få frisk luft.

Adressen til skolen/træffet er; Krogsbølle Bygade 54, 5450 Otterup.
Se kørselsvejledning her.

Indgangen er hoveddøren ved parkeringspladsen.

Hvornår er næste træf?
Du kan læse mere om de kommende og det næste træf i fanen “Næste træf” øverst på hjemmesiden.
Hvornår starter og slutter træf?
Et normalt træf starter fredag aften klokken 19:00(-20:00), hvor man sætter sine ting op på sin plads og så skal der games mm. indtil søndag klokken 12:00, hvor træffet lukker.
Hvem skal man henvende sig til oppe til træf?
Man kan altid få fat på / spørge bestyrelsen hvis man er i tvivl om noget, eller hvis der opstår noget akut. Vi har orange bestyrelses trøjer på, og vi vil meget gerne hjælpe.

Under hele træffet vil der være minimum 2 bestyrelsesmedlemmer tilgængelige døgnet rundt.

Hvad er bestyrelsens rolle under træf?
Bestyrelsens rolle under træffet er at sørge for, at eventet kører og alle har det godt. Vi er altid minimum 2 personer tilgængelige døgnet rundt, til at holde øje med deltagerne og deres ting.

Skal man have fat i et bestyrelsesmedlem kan man altid finde os i de orange bestyrelses trøjer.

Hvad aldersgrupper kommer?

Børn og unge i alle aldre er velkomne, dog skal de kunne tage vare på sig selv – dvs. vi sørger ikke for at faste sengetider bliver overholdt eller om alle har fået nok at drikke og spise og lign.

Vi har alt fra unge, sene teenagere og unge voksne, som har været med længe. Så vores aldersgruppe spænder bredt fra 10 år op til 30+.
Vi synes det er en god ide at have en kammerat med første gang, for at man kan komme til at lære Superheros at kende med en ven.

Er der nogen konkurrencer?
Ja, vi afholder typisk 3 konkurrencer i løbet af et træf.
En konkurrence fredag aften, lørdag eftermiddag og lørdag aften, som bliver annonceret til træf.

Alle deltagere til træffet må deltage i alle konkurrencerne, som vil have en fed præmie på højkant til vinderen. Det kan være alt fra gavekort, til gratis aftensmad + snacks eller fedt gaming merch.

Man kan se mere om konkurrencerne på GameCrew siden her.

Er der Wi-Fi?
Ja, SuperHeros stiller Wi-Fi til rådighed som man frit kan benytte sig af. Hvis du vil på Wi-Fi, kan du få koden af en i bestyrelsen, oppe til træffet. (Orange trøjer)

Vi anbefaler dog at man bruger et netværkskabel, så vidt det er muligt, for at få den mest stabile forbindelse og hastighed.

Hvor tit holder Superheros træf?
Superheros holder træf 1 weekend hver måned. Dog ikke i sommerferien, hvor skolen er lukket. Så det vil sige 11 gange på et år.

Læs mere om kommende træf datoer i fanen “Næste træf” øverst på hjemmesiden.

Holdes der øje med mine ting, mens jeg sover?
Ja, under hele træffet vil der være minimum 2 bestyrelsesmedlemmer tilgængelige døgnet rundt, som primært vil befinde sig i spillesalen, til at holde øje med deltagerne og deres ting til et vis omfang.
Kan man komme alene?
Ja man er velkommen til at komme alene – Dog synes vi det er en god ide at have en kamerat med første gang, for at man kan komme til at lære Superheros at kende med en ven.

Det eneste krav er at man skal kunne tage vare på sig selv.

Mangler du svar på et spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan finde vores kontakt oplysninger her.